Linux startpack
Linux startpack
Vi har samlet den perfekte pakke til nye Linux brugere.
Prøv vores Linux startpakke og få 30% rabat.
Valg af din første distribution
Når man er ny til Linux, og skal til at finde sit første Linux styresystem, vil man opdage, at der, i modsætning til Microsoft Windows, findes flere hundrede forskellige Linux udgaver - også kaldet distributioner, og man kan let komme i tvivl om, hvilken man som ny til Linux skal vælge. Om en distribution er "lige til at gå til" for nye Linuxbrugere eller om den kræver noget mere "opsætningsarbejde", før man kan gå igang, er forskelligt fra distribution til distribution.
Nogen spørger hvorfor der findes så mange forskellige udgaver af Linux?, og den bedste sammenligning der forklarer det, er at det er ligesom med biler. Der findes biler til mange forskellige formål, og mange biler med samme formål - forskellen på de enkelte ligger i detaljerne. Ligeså er det med Linux.
- Pga diversiteten i computerudstyr/hardware er det vores erfaring, at der findes computere hvor f.eks lyden ikke virker på den nyeste Ubuntu, men virker på den nyeste Mandriva. Får man så kun prøvet Ubuntu, kan dette få nogle til at få følelsen af at "Linux virker ikke for mig", og det er jo en ærgelig konklusion, når der ingen problemer havde været, blot man havde prøvet en anden distribution(*).
- Brugervenlighed i forhold til Layout, design og funktionalitet er afhængig af dig som person, og, ligesom med biler, ville noget der er godt for din nabo, ikke nødvendigvis være godt for dig. I har formodentlig heller ikke den samme bil :-)
Eftersom ingen distributioner virker ens på alle computere, eller er den bedste for alle brugere, kan man aldrig sige, at der er lige én distribution som er den bedste for alle der er nye til Linux. Det afhænger, som her nævnt, af mange faktorer, så det er bedst at have et par stykker at prøve imellem, så dine chancer for at finde en Linux distribution der virker, som du ønsker og med din(e) computere, er langt større.
Som ny til Linux vil vi anbefale, at du starter med en distribution som: OpenSUSE, Ubuntu, Linux Mint, Simply Mepis, PCLinuxOS eller Mandriva.
De nævnte distributioner er kendetegnet ved, at de er lette at installere, og alle de basale ting, såsom skrivebordsmiljø, grafik-, kontor-, og browserapplikationer, er klar fra start i en grafisk brugergrænseflade, så systemet er lige til at bruge.
Mht sproget, så tilbyder de fleste dansk under installationen, men selve programmerne er på engelsk.
Fordelen herved er, at vejledninger til div. programmer, som oftest er på engelsk, så kan benyttes.
Startpakke med brugervenlige distributioner
Vi har udvalgt de bedste distributioner til nybegyndere og giver dig 30% rabat på pakken.
Pakken indeholder:
- OpenSuse 12.1 5386 Download edition DVD
- Mandriva free 2011.0 i586 DVD
- PCLinuxOS 2011.06 KDE edition CD
- Ubuntu Linux 11.10 Desktop - i386
- SimplyMepis 8.5.01 i386
- Linux Mint 11
Krav til hardware : Minimum 384mb ram og 5gb harddisk.
For mere information om den enkelte distribution, kan du på vores hjemmeside under hver distribution finde en beskrivelse af denne (vises i højre side når du har valgt en Linux udgave) samt links til distributionens hjemmeside, hvor man gratis kan downloade deres iso filer, til at brænde på CD/DVD'er. For at undgå fejl i denne process bør du, optimalt set:
- Sikre imod fejl i download,
ved at checke den downloadede iso fil's md5sum/sha1sum op imod den angivne. - Sikre imod evt. uautoriseret ændring af iso fil,
ved at checke den downloadede iso fil imod den (af flere distributioner) angivne pgp nøgle - Sikre imod fejl under brænding og på mediet,
ved at checke den brændte cd op imod den angivne.
Eller du kan lade os gøre dette.
- Vi finder, downloader & md5sum-checker distributionen for dig
- vi brænder din distribution på CD/DVD og md5sum-checker brændingen
- Vi leverer din CD/DVD med en flot label
Du slipper for alt det besværlige, og kan bare gå direkte igang med at installere din nye Linux distribution.
*Her skal man også huske at Linux, i modsætning til Microsoft Windows, kommer med drivere til alt. Det har den fordel, at man ikke skal til at finde og downloade drivere til ens computer udstyr, og forbinder du noget nyt udstyr til computeren, vil det som oftest bare fungere. Tilgengæld SKAL Linux distributionen du vil installere være nyere end din computer, for ellers har den sandsynligvis ikke drivere til al udstyret (hardwaren/chipsne) i din computer. Så hvis du oplever, at der er noget der ikke fungerer, så forsøg med en nyere udgave af din distribution.
Customers who bought this, also bought:
|
2,85$
|
6,99$
|
13,55$
|
|
5,56$
|
1,43$
|
5,56$
|
|
2,85$
|
2,85$
|
2,85$
|







