Linux general

Hvad er Open Source og fri software?

Fri software (Se den officielle definition på fri software, på dansk ) er et begreb opfundet i 1983 af Richard Stallman.

Open Source er et relativt nyt begreb (fra januar 1998) som dækker over software frigivet under flere licenser, som har nogle bestemte fællesnævnere, som bl.a. adgang til kildeteksten.

Fælles for Fri software og Open Source er at det er et spørgmål om frihed ikke pris. For at forstå begrebet kan du tænke på "fri" som i "ytrings-fri" og ikke som i "fri/gratis øl".

Linux og antivirus

Ligesom windows programmer ikke virker på Linux, så fungerer windows vira heller ikke på Linux.

Til dags dato, findes der kun 3 kendte Linux vira - og de har en meget begrænset skadelig effekt pga. den måde Linux er opbygget på. De 3 vira er du ikke sårbar overfor, hvis du kører en ny Linux distribution.

Så længe du installerer de opdateringer, din Linux distribution automatisk anbefaler dig, har du absolut intet at bekymre dig om - og behøver slet ikke nogen antivirus.

Det er en af de store glæder ved Linux - man slipper for al den slags besvær.

Kan man få Linux på dansk?

De fleste større distributioner, tilbyder Dansk under installationen og styresystemet kan også på de større distributioner indstilles til dansk, men desværre er programmerne oftest på engelsk, med undtagelse af udbredte programmer såsom OpenOffice og Firefox og til børn GCompris.

Printere og Linux?

Hvis du vil vide om en bestemt printer er kendt som værende understøttet af Linux, kan du se det her http://openprinting.org/printer_list.cgi

Da mange Linux distributioner indeholder alle de drivere de har kunnet opdrive på det tidspunkt det blev lavet, så betyder det at man som oftest bare kan vælge at tilføje en printer og fortælle hvilken printer man har tilsluttet. Hvis printeren tilsluttes vha. USB bliver den normalt automatisk opsat når du sætter den til computeren.

Behold Windows, prøv Linux

Det kan være praktisk at beholde sit eksisterende Windows styresystem, når man skal til at installere Linux. På den måde kan man beholde sit velkendte styresystem, mens man lærer det ny at kende, og får det hele sat op, så det virker, som man vil have det.

Hvad er Linux?

Linux er et operativsystem skabt i 1991, af en finsk universistetsstuderende ved navn Linus Torvalds, som et hobby operativsystem. Linus valgte i 1991 at frigive Linux (kernen) som fri software/Open Source (Læs mere her), under en licens kaldet GPL (GNU General Public License).

Inhalt abgleichen